DOKTOR GYS
Workshops og Events med et tvist
Doktor Gys logo
  ARRANGEMENTER  
  ● For biblioteker
● For skoler og klubber
● For rollespils foreninger
● Kurser i special effekter
Film workshops
● Alle arrangementer
 
  OM OS  
  ● Kontakt og booking
Ideologi og baggrund
 
  INSPIRATION  
  ● Blog
Kun for nørder
Bøger om Film og Effekter
 
 
 
Doktor Gys workshop
Lav en Zombiebamse

    EVENT BESKRIVELSE
Workshop hvor børn kan lave en blodig zombiebamse.
  Når man er kommet i den alder hvor bamser og sovedyr ikke har så stor betydning mere, ender disse ofte på genbrugsstationen, forbrændingen eller i en mørk kælder hvor fugt, mug og kryb hurtigt får has på den ellers så elskede bamse.

Men bamserne kan få et nyt liv og genopstå som en uhyggelig zombie med hugtænder og blodige sår. Derved opnår det elskede sovedyr en fornyet "street-kredit" og sejhed der sikrer en forlænget sæson på hylden og garanteret deltagelse til alle Halloweenfester fremadrettet.

Medbring din udtjente bamse til denne workshop. Doktor Gys hjælper med forvandlingen til zombie ved hjælp af special effekter, flydende latex og filmblod. Workshoppen varer i 3 timer og henvender sig til skoleklasser, kulturhuse, biblioteker, klubber, institutioner og foreninger.

Varighed: 3 timer.
Antal deltagere: 10-25.
Aldersgruppe: 8-14 år.
Hvor: Hos jer.
Pris: Kr. 2.650,-
+ kr. 650, -til sminke og materiale.
Prisen er ex moms og transport.

    UDDYBENDE BESKRIVELSE
Workshop i at lave en blodige zombiebamse.

Lad de gamle udtjente bamser få nyt liv.

Det var simpelthen forrygende sjovt at lave, og de har været meget stolte over deres arbejde. "Jeg var ikke klar over, at det kunne blive SÅ godt" er nok den kommentar, der har ramt det bedst - de troede ikke, at de var i stand til at komme frem til det resultat, de endte med, så det har været en stor succes - tak!.

Jeppe og 3B
Valhøj skole i Rødovre 2016


Vi havde en gyselig sjov workshop på Ishøj Bibliotek med Dr. Gys. Alt var vel-tilrettelagt og der var en god introduktion til alle børnene, også dem der kom løbende. Der blev lavet zombietøjdyr i alle afskygninger, og alle børn var glade for deres nye og meget imponerende kreationer. Konceptet er fantastisk kreativt og effektfuldt.

Anne Cauchi
Ishøj Bibliotek
/ 31.10.2017


  Der kan deltage 15-25 børn og unge på denne workshop. Der skal være siddepladser til alle deltagere on location. Målgruppen er i aldersgruppen 7-12 år. Men forældre er også velkommen til at deltage på workshoppen, hvilket ofte resulterer i nogle fantastisk kreative zombiebamser som f.eks. en zombie-havfrue-bamse med opsprættet hale og sildebenet der stikker ud. Deltagerne skal have tøj på der kan tåle at blive snavset med filmblod og latex, eller have forklæder på. Latex og filmblod kan nemlig være svært at vaske af tøjet.

Praktisk foregår det således Doktor Gys byder velkommen og han forklarer om alle de materialer der skal bruges samt arbejdsmetoderne til zombieficeringen af bamserne. Deltageren skal vælge hvordan selve zombie-udtrykket skal være: Om det skal være en opsprættet mave med små bamse-tarme og bamseblod, et knust øje kombineret med en flået pote hvor bamsens skellethånd stikker ud, eller bamsens mund kan skæres op og udvides så der bliver plads til en hel masse store brutale hugtænder der skal formes i latex og monteres. Det hele er med til at give bamsen eller sovedyret en ny attitude og et udtryk der vil hæve sejhedsfaktoren langt over næsten alt andet legetøj.

Det kræver jo mod at klippe det første hul i bamsen, men når man opdager at bamsen bare er fyldt med pladevat, kludestof eller savsmuld, starter den kreative produktion og zombieficering. Bamsen skæres op de ønskede steder og der jævnes ud med flydende latex og bommuldsvat i sårene for at lave et fundament til at forme små knogler, indvolde og zombie-snask. Latexen limer i sig selv nemt på bamsens pels og stof-materiale. Når man arbejder med flydende latex, skal man hele tiden tørre med en føntørre for at kunne forme med materialet og for at få stivelse i dét der bliver formet. Doktor Gys er med hele vejen og hjælper alle med at designe og forme de ønskede detaljer i flydende latex. Der arbejds med forskellige spartler og pensler men også bare med fingrene.

Når alle latex-producerede effekter, knogler og indvolde er helt tørt, males bamsernes sår, flænger og indvolde med filmblod, maling og sminkefarve. Det gælder om at male sårene så de ligner rigtige sår - så man til sidst får helt ondt af gode gamle Teddy. Men bamsen ænser ikke de drabelige sår og rejser sig som en zombiebamse, klar til at indtage hylden som nyt trofæ der kan beundres af alle dem der er i familie med eller kender den kreative person der har skabt en ægte zombiebamse.



Se Teddy Bamse Gyser-trailer her:
Zombiebamser er i skoven. En blodig workshop.