DOKTOR GYS
Workshops og Events med et tvist
Doktor Gys logo
  ARRANGEMENTER  
  ● For biblioteker
● For skoler og klubber
● For rollespils foreninger
● Kurser i special effekter
Film workshops
● Alle arrangementer
 
  OM OS  
  ● Kontakt og booking
Ideologi og baggrund
 
  INSPIRATION  
  ● Blog
Kun for nørder
Bøger om Film og Effekter
 
 
 
Doktor Gys kursus
Zombiesminke

 

  BESKRIVELSE AF KURSUS
Kursus i zombiesminke - lær kunsten at sminke rådden hud.


Book et zombie sminke kursus.

  På dette kursus undervises i de professionelle sminketeknikker og effektarbejde med latex og dermavoks til at lave zombier til brug ved: Film, Zombieløb, Events, Shows, Horrorhause, Musikvideo og Fotosessions.

Kursisterne lærer at sminke de brutale bid-sår ved hjælp af dermavoks, latex og silikone samt "kunsten" at sminke og “style” rådden zombiehud.

Zombiesminke opdeles i flere forskellige niveauer afhængig af, hvor langt fremskreden zombiens forvandlings-stadie er. En nylig zombie er f.eks. ikke nær så rådden som en der har været et nedgravet lig et halvt år.

Der arbejds med flydende latex, talkum, dermavoks og en lang række forskellige typer sminkefarver samt masser af filmblod. Tag tøj med der må blive blodigt og snavset. Husk at medbringe et kamera så i kan fotografere jeres arbejde undervejs.

Varighed: 3 timer.
Antal deltagere: 6-15
Aldersgruppe: 9 - 99 år.
Hvor: Hos jer.
Kursus-pris: Kr. 3.000,-
Prisen er ex moms og transport.

For hver deltager er der en ekstra udgift på kr kr. 200,-
til sminke og produkter.
    UDDYBNING
bvlodigt zombiebid med dermavoks og filmblod.   Kunsten at sminke en zombie har nået en popularitet hvor selv børn vil se ud som en levende død til fastelavn eller ansigtsmaling i et storcenter - på lige fod med Spiderman og tilsvarende. Samtidigt eksperimenterer det voksne publikum sig med seriøs zombiesminke inspireret af film og serier som "The Walking Dead" og "Dawn of the dead".

Zombien har for længst indtaget førstepladsen som det populære skræmmemonster og har givet klassiske skabninger som vampyrer, varulve, rumuhyrer og mumier totalt baghjul. Voksen segmentet sminker sig som levende døde ved arrangementer som: Zombiecrawl, zombieløb, horrorhause og en mangfoldighed af firma-events. De levende døde i mange forskellige afskygninger er også nummer 1, når skoler og klubber lavere gyser kortfilm og halloween fester.

Derfor kalder det på en viden om hvordan man sminker den populære skabning på en måde som vil imponere publikum og skræmme lillesøskende. På dette sminkekursus tager vi stilling til hvor zombien kommer fra og hvad det hele drejer sig om. Det skal med det samme slåes fast: Nej til hvid i hovedet. Der er ingen andre end Pjerrot og klovne der er hvide i hovedet.

På kurset gennemgår vi forskellige stadier af død og rådden hud og ja, det lyder makabert. Men zombier er makabre at se på. Udseenet af en levende død varierer naturligt af hvor længe afdøde har været i sin tilstand, hvordan det skete og mange andre omstændigheder. Og en faktor i forhold til de populære blodige sår er igen: Hvordan skete det?

På kurset undervises i zombiesminke med udgangspunkt i en rimelig realisme taget i betragtning hvad det handler om. Men har i særlige ønsker eller skal forberede til en film-produktion, skræddersyer vi gerne kurset til det formål i måtte have.